Pleje af dine smykker.
Materialer
Alle vores smykker er fremstillet i 925 sterlingsølv eller forgyldt 925 sterlingsølv. Vores sølvsmykker er desuden belagt med finsølv, som giver en smuk, lys finish. Med den rette pleje kan dine smykker bevare deres udtryk og kvalitet i mange år.
Dagligt brug
Vi anbefaler, at du tager dine smykker af, når du bader, svømmer, dyrker sport eller udfører praktisk arbejde. Vent gerne med at tage smykkerne på til parfume, creme og andre plejeprodukter er trængt helt ind i huden.
Opbevaring
Når smykkerne ikke er i brug, opbevares de bedst tørt og hver for sig – gerne i den medfølgende smykkeæske eller en blød pose. Det beskytter mod ridser, og mindsker den naturlige oxidering af sølvet.
Naturlig patina
Sterlingsølv kan med tiden blive mørkere. Det er en naturlig reaktion, når sølv kommer i kontakt med luft, fugt og hudens naturlige kemi. En blød sølvpudseklud kan nemt genskabe smykkets glans. Forgyldte smykker bør ikke pudses med sølvpudseklud, da det kan slide på forgyldningen.
Et smykke, der holder
Alle smykker vil med tiden bære præg af at blive brugt. Med lidt omtanke, og den rette pleje, kan du bevare deres smukke finish og have glæde af dem i mange år.